Datapolitik

Lineo ApS (herefter “vi”, “vores”, “os”) er dataansvarlig for de personoplysninger, du indtaster, når du anvender vores service til at generere dokumenter og aftaler (herefter ”Service”).

I det følgende informerer vi dig om dine rettigheder som registreret bruger hos os samt om, hvordan vi behandler og beskytter dine personlige oplysninger.

Vi anbefaler, at du udskriver og gemmer disse retningslinjer.

 

Personoplysninger, som du giver os:

Ved at anvende vores Service accepterer du, at vi kan indsamle, behandle og opbevare de personoplysninger, som du indtaster i vores intelligente aftaleformularer.

 

Personoplysningerne varierer efter typen af den valgte aftale, men omfatter:

Kontaktoplysninger; for- og efternavn, adresse, e-mailadresse, og telefonnummer, Stillingsbetegnelse, arbejdstid, løn og økonomi, familieforhold, når du opretter testament og/eller ægtepagt, CPR-nummer til brug for at registrere ejerforhold og ledelse hos Erhvervsstyrelsen og til tinglysning af ægtepagt og fremtidsfuldmagt, Pas nummer til brug for at vi kan overholde vores retlige forpligtelse, herunder at sikre overholdelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), og Registrerings- og kontonummer til brug for at administrere dit køb.

 

Anvendelse af personoplysningerne

Vi indsamler, behandler og opbevarer kun personoplysninger med det formål, at kunne opfylde vores aftale med dig, herunder:

  • at levere vores Service
  • at håndtere dit køb

Vi behandler kun de personoplysninger, der er relevante og tilstrækkelige til opfyldelse af ovenstående formål. Det samme gælder omfanget af de personoplysninger, vi indsamler.

 

Deling af dine personoplysninger

Vi kan dele dine personoplysninger med de 3. parter, som bistår os med at levere vores Service, fx hvis selskabskapital skal godkendes via ekstern advokat klientkonto.

Vi kan også videregive dine personoplysninger i anonymiseret form til statistisk eller videnskabelig brug.

Slutteligt kan vi dele dine personoplysninger, hvis vi er forpligtede til at overdrage eller dele dine personlige oplysninger med offentlige og retslige myndigheder.

 

Sletning af dine personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe du har en aktiv brugerprofil hos os, og så længe det er nødvendigt til opfyldelse af lovkrav.

Hvis du sletter din brugerprofil, opbevarer vi dine personoplysninger i 5 år efter dit seneste køb, regnet fra udgangen af det pågældende regnskabsår, til opfyldelse af Bogføringsloven.

 

Sikkerhed og beskyttelse

Vi har etableret og vedligeholder passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger således, at dine personlige oplysninger ikke hændeligt eller ulovligt slettes, forringes eller fortabes, ligesom de ikke kommer til uvedkommende tredjemands kendskab eller på anden måde misbruges eller bruges i uoverensstemmelse med persondatalovgivningen.

Bliver vi udsat for et sikkerhedsbrud, hvor vi skønner, at der er en høj risiko for at dine personlige oplysninger kan misbruges, vil vi uden unødigt ophold underrette dig om sikkerhedsbruddet. Vi vil også informere dig om, hvad vi har gjort for at mindske risikoen for misbrug af dine oplysninger.

 

Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har indsamlet, og som vi opbevarer og behandler om dig samt modtage en kopi af dem.

Du kan til enhver tid kræve berigtigelse, gøre indsigelse eller få begrænset behandling af dine personoplysninger.

Hvis du er oprettet som bruger og ikke længere ønsker, at dine personoplysninger bliver i vores database, kan du få disse fjernet ved at skrive til info@lineo.dk og angive den e-mailadresse, du bruger. Vær dog opmærksom på, at vi har pligt og ret til at opbevare visse personoplysninger for at overholde reglerne i Bogføringsloven.

 

Ønsker du at klage over vores behandling - kan din klage rettes til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
DK-2500 Valby
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk
Telefon: 0045 3319 3200
E-mail: dt@datatilsynet.dk